Aalborg Symfoniorkester med Francois Leleux, dirigent og oboist

2015-09-17T00:00:00+00:0017. september 2015|Kaj og familien|

Det blev en usædvanlig aften. Musikchef Jan Kvistborg var i Stavanger og i hans fravær benyttede orkestrets cello solist Annette Holch lejligheden til at fortælle om aftenens program og om ugens forberedelse sammen med aftenens dirigent Francois, der havde været et kæmpeoplevelse. Hun kunne også melde orkestret i fysisk topform, idet man hver dag havde taget et kvarters konditionstræning, dog mest i form af strækøvelser og balanceøvelser.

 

En spændende introduktion, der blev fulgt op af en lærerinde fra Nørholm skole, der fortalte om, at 3. klasse havde overværet orkestrets forberedelse. Efter at have lyttet til Leleux, der spillede Haydn, skrev de digte og tegninger om musikken.

 

Derefter kom Leleux på scenen som dirigent og spillede Mozarts symfoni nr. 31. Derefter gik han over i rollen som solist og spillede Haydn koncert for obo og orkester. Han var nærmest en ren troldmand på oboen og publikum ville ikke slippe ham, så der måtte etableres ekstranummer. Efter pausen fortsatte han som dirigent til en suite af Fauré og symfoni nr. 1 af Schubert.