Aalborg Symfoniorkester med Angela Cheorghiu og Calin Bratescu

2016-03-03T00:00:00+00:003. marts 2016|Kaj og familien|

Det blev årets foreløbige højdepunkt. Musikkens Hus i Aalborg var totalt udsolgt. Symfoniorkester i flot tøj motiveret til fingerspidserne, en ung amerikansk dirigent, der af branchefolk spås en lang og glorværdig karriere, en rumænsk tenor Calin Bratescu, der ledsagede sin landsmand sopran Angela Gheorhiu, der er udråbt som Maria Callas nr. 2.

Udover at have en fantastisk stemme, er hun jo godt skruet sammen og her så vi kropssprog, som kun en verdensstjerne mestrer.

 

Vi hørte arier fra “Madame Butterfly”, “Tosca” og “La Boheme”, og da hun som et af ekstranumrene gav “O mio babbino caro” rystede huset i sin grundvold, så begejstret var publikum. Man kunne næsten mærke, hvor det bar hen, da orkestret startede med valsen fra Gounods “Faust” og dermed var tonen lagt til en forrygende aften, hvor den gode tenor blev bedre og bedre i duetterne med Angela, der fik det bedste frem i ham. Publikum forlangte ekstranummer, og jeg tror, Angela kunne have sunget hele natten, men orkestret løb tør for noder, så det hele endte med en aften, vil aldrig vil glemme.