Kim og Caminoen i Bønnehuset

2016-04-03T00:00:00+00:003. april 2016|Kaj og familien|

Inge Reenberg og Jesper havde hyret et rigtig spændende menneske, musiker, komponist og vandringsmand Kim Søgild.

 

Efter et langt liv som musiker, komponist, producer og projektmager blev det at gå Caminoen hans store passion. Siden 2003 har Kim hvert forår pakket rygsæk og stave. Rejsen er gået til Spanien og Caminoen, som er Europas ældste pilgrimsrejse, hvor endemålet er den store katedral i Santiago de Compostela.

 

På de lange ture blev en række sange født, der blev udsendt på et album i efteråret 2013 med titlen ”Gå”, der er en hyldest til Caminoen og det at gå.

 

Kim fremviste en række billeder fra turen ledsaget af de sange, der er skabt på vejen til verdens ende.

 

En fin eftermiddag med skønne sange, smukke billeder og i pausen varm spansk suppe med et enkelt glas rødvin.