Lene Tangaard i Vild med Verden

2019-01-17T11:55:10+00:005. juni 2016|Ledelse og kommunikation|

Ikke mindre end 45 deltog i mødet med professor Lene Tanggaard, AAU. Hun har i flere omgange deltaget i netværket som foredragsholder, og i år var temaet læring med udgangspunkt i bogen “LÆR – Effektiv talentudvikling og innovation” udgivet på Gyldendal Business. Jeg har lyst til at gennemgå bogens inddeling, der er:

  • Læring – den glemte dimension
  • Kreativitet – det er noget, vi lærer
  • Mindre potentiale – mere håndværk
  • Det handler om mere end talenter
  • Specialisterne – nøglen til dyb viden
  • Fra performancekultur til læringskultur
  • Gør innovation til hverdag gennem læring
  • Pas på læringsfælderne

Ved mange eksempler fra det virkelige liv fik hun os overbevist om, at læring er vigtigt og måske det vigtigste våben, vi har som land.

 

Mødet foregik på “Knudseje”, der ejes af Joan og Leif Stiholt, og der er fantastiske rammer. Når dertil kommer Joans fiskefrikadeller, Leifs hjemmelavede remoulade, rabarber direkte fra haven osv. osv. og veloplagte deltagere anført af en skøn lærerinde (Lene), må det blive en succes.

 

Lene tog for øvrigt med til Frederikshavn og efter en times middagssøvn, fortsatte hun møderækken i Frederikshavn Erhvervsforening, hvor 50 indfødte fik en på opleveren, herunder en række argumenter for, at mesterlæren måske er den bedste læringsform. Vores dygtige erhvervschef Niels Christensen takkede for en fin dag.