Erhvervs-get-together på Knivholt i Frederikshavn

2019-01-17T11:55:10+00:0025. august 2016|Ledelse og kommunikation|

Sæby, Skagen og Frederikshavn Erhvervsforening holdt det årlige fællesmøde “Erhvervs-get-together” på Knivholt. Der var mødt 320 erhvervsfolk, der blev budt velkommen af formanden for Frederikshavn Erhvervsforening Karl Erik Slynge. Han glædede sig over den store tilslutning.

 

Borgmester Birgit Hansen overtog derefter scenen, hvilket er lidt af en præstation, idet det kræver et “skræv” på 1 meter for at komme op. På sædvanlig charmerende facon fortalte hun om udviklingen i Frederikshavn kommune, herunder hvor der ligger potentiale for fremtidig vækst.

 

Christine Feldthaus holdt derefter et foredrag om kommunikation og på hendes sædvanlige ligefremme facon, blev det lidt af en øjenåbner. Man kan ikke påstå, at hun er speciel fans af sociale medier. Hendes præstation faldt i god jord, så hun fik et kæmpebifald, inden vi vandrede over til stående buffet leveret af Scandic The Reef. Udover den gode mad, var der lejlighed til at vandre fra bord til bord og udveksle løgne- og pralehistorier.

 

En interessant eftermiddag Vi kommer igen næste år.