Med Annette til WSET graduation i London

2019-01-16T14:25:53+00:0022. januar 2017|Kaj og vin|

Annette har præsteret det kunststykke at bestå en af de vanskeligste prøver, der findes inden for vinverdenen. Hun må nu kalde sig DipWSET, der står for Diploma in Wine and Spirits fra den internationalt anerkendte vinskole, WSET, i London.

Diplomoverrækkelsen fandt sted i The Guildhall i London med 500 deltagere, hvor de 191 var kandidaterne, mens resten var gæster.

 

Annette havde tilmeldt Per som hendes ledsager, men han måtte melde fra i sidste øjeblik på grund af arbejdspres. Annette ringede derfor, om faderen ville med som gæst til overrækkelsen, og det ville jeg naturligvis gerne. Så Lilly og jeg pakkede kufferten og fløj til London. Annette tog Marie med fra København så mens Annette og jeg deltog i den flotte overrækkelse, benyttede Lilly og Marie lejligheden til at varme kreditkortet.

Selve diplomet blev for øvrigt overrakt af ærespræsident Gerard Basset, der er den eneste her på jorden, der både er Master of Wine og Master Sommelier. Den engelske vin-elite deltog også i ceremonien: Michael Broadbent, Hugh Johnson, Jancis Robinson og Steven Spurrier.

De hele var en kæmpeoplevelse, og vi er naturligvis glade på Annettes vegne, der for øvrigt overgår fra teori til praksis, idet hun pr. 1. februar starter i Vinens Verden i Odense som vinformidler.

 

    

 

Gerard Basset og Annette    Den engelske vin-elite