Fhv. haldirektør Ernst Trillingsgaard underholdt i Sognehuset.

2018-01-17T00:00:00+00:0017. januar 2018|Kaj og familien|

Aalborghallens legendariske direktør Ernst Trillingsgaard holdt i eftermiddag foredrag i Sognehuset, Frederikshavn om sit liv i oplevelsesøkonomibusiness. Det blev en fornøjelig eftermiddag for de mange fremmødte. Der var totalt udsolgt (det var også gratis), så man måtte tage 1. sal med. Der var et par tv skærme, så man kunne se hans diasbilleder, men de kunne ikke se kamelen. men de fik dog kaffe og kringel i pausen. Bageren blev for øvrigt ribbet for boller og kringle.

 

Vi blev vidne til en spændende gennemgang af hans liv, gående fra Jegindø, Vildsund, Holstebro til Aalborghallen (Aalborg Kongres – og kulturcenter), hvorfra han nu er pensioneret. En fin billedserie blev krydret med utallige historier og anekdoter om et liv sammen med alle landets skuespillere, hvor ikke mindst Cirkusrevyen altid har været et af højdepunkterne. Beretningen om afhentning af de store verdensstjerner i Aalborg Lufthavn i egen bil, er er hel beretning i sig selv, men også stjernernes nykker er interessant.

Det hele sluttede med en beretning fra Dronning Sonjas besøg på Børglum Kloster. Den historie tåler ikke at komme på print. Det sjove er faktisk, at jeg også deltog i den fest og havde Anne Rottbøl til bords ved samme bord som Ernst Trillingsgård