Nytårskoncert med Prinsens Musikkorps i Det musiske Hus, Frederikshavn

2018-01-16T00:00:00+00:0016. januar 2018|Kaj og familien|

Det vrimler med nytårskoncerter.

Det musiske Hus bidrog ved at invitere til nytårskoncert med Prinsens Musikkorps og René Bjerregaard Nielsen som dirigent. Dertil kom som solist Bodil Jørgensen vi alle kender fra bl.a. Badehotellet. Hun er nu ikke nem at sætte i bås, idet det viste sig, at hun er en aldeles strålende til musikalske foredrag og ind imellem sang ganske smukt spændende fra Lulu Ziegler til Hanekyllingens sang. Prinsens Musikkorps var i topform. De 16 professionelle musikere spillede med en livsglæde og humor, der var ganske imponerende. De mange blæsere med tilhørende slagtøj startede med melodierne fra Porgy and Bess, Band of Brothers, aspects of Andrew-Lloyd Webber, Granada, Star Wars, Pariser Medley, Can Can og supplerede Bodil Jørgensen fint med afdæmpede toner. Dirigenten Réne Bjerregård Nielsen fik virkeligt publikum til at føle sig hjemme i musikkorpsets selskab – vi kommer igen i 2019